Kan russere komme ind i Polen? Lov, statistik og den nye virkelighed efter 2022

Kan en russer lovligt krydse den polske grænse i dag? Svaret er hverken simpelt eller indlysende.

Efter 2022 indførte Polen et af de mest restriktive indrejsesystemer i EU, som ikke lukker dørene helt, men kun tillader et par personer at komme igennem – politiske flygtninge, familiemedlemmer eller personer med det polske kort.

Hvordan fungerer dette "filter"? Hvor mange russere når stadig Polen på trods af restriktioner? Og hvad siger statistikkerne? Se, hvordan krig, sanktioner og frygt har ændret reglerne for migrationsspillet.

1. Russere i Polen – mellem sanktioner og søgen efter et nyt liv

2. "Grænsebarriere for russere?" – hvem fra Den Russiske Føderation kan, og hvem kan ikke, komme ind i Polen

3. Den Europæiske Union og visa til russere: ikke flere lettelser

4. Hvor mange russere er der i Polen? Analyse af statistiske data

5. Polen i Europa: hvordan griber andre lande migration fra Rusland an?

6. To perspektiver: Advarsler fra Warszawa og demografisk flugt fra Moskva

7. Det komplekse billede af migration i skyggen af krigen i Ukraine

Russere i Polen – mellem sanktioner og søgen efter et nyt liv

Ruslands omfattende invasion af Ukraine i februar 2022 ændrede fundamentalt forholdet mellem Europa og Den Russiske Føderation, og migrationspolitikken blev en af hovedfronterne i denne konfrontation. Spørgsmålet om, hvorvidt russiske statsborgere kunne indrejse i Polen, var ikke længere et simpelt proceduremæssigt anliggende.

I dag er det et komplekst problem, der spænder over national sikkerhed, internationale sanktioner og menneskerettigheder. I modsætning til hvad mange tror, har grænsen ikke været fuldstændig lukket.

I stedet skabte Polen, i samarbejde med de baltiske lande, et sofistikeret "filter"-system, der radikalt ændrede profilen af russere, der kom ind i landet.

Denne artikel dykker ned i denne nye virkelighed. Vi vil demonstrere, at selvom Polen har implementeret nogle af de strengeste indrejserestriktioner i Den Europæiske Union, findes der stadig lovlige veje.

Resultatet af denne politik er en fundamental ændring i migrationens karakter fra Rusland: turister og forretningsrejsende er i vid udstrækning blevet erstattet af fastboende, politiske dissidenter og personer med allerede etablerede bånd til Polen.

For fuldt ud at forstå dette fænomen, vil vi først analysere den præcise juridiske ramme, der regulerer russernes indrejse.

Dernæst vil vi dykke ned i de statistiske data for at besvare spørgsmålet om, hvor mange russere der er i Polen, og på hvilket grundlag.

Endelig vil vi placere disse resultater i en bredere europæisk kontekst og undersøge de stærke push-faktorer, der driver emigration fra selve Rusland.

"Grænsebarriere for russere?" – hvem fra Den Russiske Føderation kan og hvem kan ikke komme ind i Polen

Det afgørende øjeblik, der definerede de nuværende regler, var ikrafttrædelsen den 19. september 2022 af ændringen af forordningen fra ministeren for indenrigsanliggender og administration.

Denne juridiske ændring, en direkte reaktion på den igangværende krig, var ikke en isoleret handling. Den var resultatet af fælles aftaler mellem premierministrene i Polen, Estland, Litauen og Letland, der skabte en sammenhængende front mellem de lande, der grænsede op til Rusland.

De nye, strengere regler dækkede alle grænseovergange ved EU's ydre grænse i Polen – land-, sø- og luftgrænser. Sidstnævnte trådte i kraft en uge senere, den 26. september, for at give transportørerne tid til at tilpasse sig ændringerne.

Hvem er underlagt indrejseforbuddet?

Forordningen lukker klart grænsen for borgere fra Den Russiske Føderation, der rejser i turist-, forretnings-, kultur- og sportsøjemed.

I praksis betyder det, at muligheden for gratis, kortvarig rejse til Polen fra lande uden for Schengenområdet er ophørt.

Det er vigtigt at bemærke, at dette forbud gælder uanset hvilket Schengenland der har udstedt visummet.

En russisk statsborger med et gyldigt turistvisum udstedt af f.eks. et tysk, fransk eller italiensk konsulat kan ikke bruge det til sin første indrejse i Den Europæiske Union via en polsk grænseovergang.

Denne regel blev indført for at forhindre "visa shopping" og stramme det regionale sanktionssystem. Som den polske regering har understreget, er det uacceptabelt for borgere fra en aggressorstat at kunne rejse frit inden for EU, mens en brutal krig raser i Ukraine.

Post "filter": undtagelseskatalog

Forbuddet er dog ikke absolut. Forordningen definerer præcist en snæver liste af undtagelser og skaber et "filter", der kun tillader bestemte kategorier af personer at komme igennem. Denne liste bestemmer, hvem der stadig lovligt kan indrejse i Polen. Undtagelserne omfatter:

1. Politiske dissidenter: Personer, der anses for at være modstandere af Vladimir Putins regime.

2. Humanitære tilfælde: Personer, hvis indrejse er nødvendig af humanitære årsager, hvilket vurderes fra sag til sag af grænsevagten.

3. Indehavere af opholdstilladelse: Russiske statsborgere med opholdstilladelse i Polen eller et andet EU-, EØS- eller Schweiz-land.

4. Indehavere af Pole-kortet.

5. Indehavere af arbejdstilladelse: Personer, der har en gyldig arbejdstilladelse i Polen.

6. Indehavere af visse visa: Indrejse er mulig for indehavere af visa udstedt til humanitære formål, repatriering eller "Polen Business Harbour".

7. Medlemmer af diplomatiske missioner og deres familier.

8. Chauffører i international transport.

9. Familiemedlemmer til statsborgere i Polen og andre EU-lande.

10. Personer i transit: Dette omfatter blandt andet personer, der rejser til og fra Königsberg Oblast.

    
    

Denne omhyggeligt sammensatte liste viser, at det politiske mål ikke er fuldstændig isolation, men selektiv migrationsstyring under sikkerhedstrusler.

Polens og de baltiske landes beslutning om at indføre disse restriktioner var ikke tilfældig. Det var en bevidst reaktion på manglen på EU-dækkende konsensus om et fuldstændigt forbud mod udstedelse af turistvisa til russere.

Frontlinjestater, der står over for en direkte trussel mod deres offentlige sikkerhed på grund af den betydelige tilstrømning af russiske borgere – hvoraf mange ifølge meningsmålinger støttede Kremls handlinger – besluttede at handle i fællesskab.

Dette skabte et uformelt, regionalt visum-"jerntæppe", der fremhævede den geopolitiske skillelinje inden for EU.

På den ene side var der lande med historiske minder om sovjetisk besættelse, for hvilke sikkerhed blev en prioritet, og på den anden side lande, der i højere grad var styret af princippet om fri bevægelighed for personer med gyldige visa.

Den Europæiske Union og visa til russere: ikke flere lettelser

Før Polen og de baltiske stater indførte deres egne nationale restriktioner, tog Den Europæiske Union et vigtigt første skridt. Den 9. september 2022 besluttede EU-Rådet at suspendere visumlempelsesaftalen fra 2007 med Rusland fuldstændigt.

Dette var et klart politisk signal og en fundamental ændring i tilgangen til russiske borgere, der rejser til Schengenområdet.

Denne beslutning, selvom den ikke betød indførelsen af et fuldstændigt forbud, gjorde i praksis visumansøgningsprocessen betydeligt vanskeligere og dyrere.

Konsekvenserne for alle russiske ansøgere var øjeblikkelige og alvorlige:

1. Stigning i visumgebyr: Standardansøgningsgebyret er mere end fordoblet fra 35 euro til 80 euro.

2. Forlængelse af behandlingstiden: Konsulater har fået mere tid til at træffe en afgørelse, hvilket forlænger standardventetiden fra 15 til 45 dage.

3. Strengere regler for visa til flere indrejser: Det er blevet meget vanskeligere at få langtidsvisa, der giver mulighed for flere grænsepassager.

4. Øget kontrol og yderligere dokumenter: Ansøgere skal forvente mere detaljeret verifikation og behovet for at fremvise en bredere vifte af dokumenter, der begrunder rejseformålet.

Den Europæiske Union forblev dog åben for visse kategorier af rejsende, såsom familiemedlemmer til EU-borgere, journalister, systemkritikere og repræsentanter for civilsamfundet, for hvem proceduren fortsat skulle være tilgængelig.

Ikke-anerkendelse af dokumenter fra besatte områder

Et andet, ofte overset, element i EU's reaktion er beslutningen om ikke at anerkende russiske rejsedokumenter udstedt i de russisk-besatte områder i Ukraine og separatistregionerne i Georgien (Abkhasien og Sydossetien).

Dette skridt har til formål at forhindre Rusland i at bruge såkaldt paspoortdannelse som et redskab til at legitimere sine territoriale gevinster og åbne vejen til EU for borgere i disse regioner.

Suspensionen af visumlempelsesaftalen var faktisk et kompromis, der afspejlede de dybe splittelser i EU.

Lande som Polen, Litauen, Letland og Estland krævede langt mere vidtrækkende skridt, herunder et fuldstændigt forbud mod turistvisa.

På den anden side modsatte lande som Tyskland og Frankrig sig det og argumenterede for, at kommunikationskanalerne med det russiske samfund skulle holdes åbne.

Som følge heraf blev suspensionen af aftalen en mellemløsning, som alle medlemsstater kunne tilslutte sig.

Denne mangel på enstemmighed på EU-niveau blev en direkte impuls til handling fra frontlinjestaterne.

Da det var umuligt at gennemføre en fælles, hård holdning, besluttede Polen og de baltiske stater, at de måtte tage sagen i egen hånd for at beskytte deres egen sikkerhed.

Dette er et perfekt eksempel på, hvordan huller i EU-politikken udfyldes af regionale initiativer på områder af central betydning for den nationale sikkerhed.

Hvor mange russere er der i Polen? Analyse af statistiske data

De indførte lovmæssige restriktioner har haft en direkte indvirkning på strukturen og størrelsen af den russiske befolkning i Polen. Analyse af data fra de seneste år afslører et fascinerende billede: et drastisk fald i kortvarige rejser og en samtidig, stabil stigning i antallet af personer, der bosætter sig permanent i Polen.

Fra gæster til beboere: stigningen i antallet af opholdstilladelser

Den mest pålidelige indikator for russeres langvarige tilstedeværelse i Polen er antallet af gyldige opholdstilladelser (opholdskort). Data fra Udlændingekontoret viser en klar opadgående tendens, som blev intensiveret efter 2022:

• Oktober 2021: 13.700 russiske statsborgere havde gyldige opholdstilladelser.

  
  

• Udgangen af 2022: Dette tal er steget til 15.307 .

  
  

• Slutningen af 2023: Endnu et betydeligt spring til 21.000 personer blev registreret.

  
  

Denne systematiske stigning, som står i skarp kontrast til faldet i antallet af udstedte visa, er bevis på, at det ovennævnte "filter" virker.

Ved at blokere indrejse for turister bliver Polen også et mål for dem, der er berettiget til længerevarende ophold baseret på arbejde, oprindelse eller behov for beskyttelse.

På jagt efter sikkerhed: Ansøgninger om international beskyttelse

Polen er blevet et af de vigtigste destinationer for russere, der flygter fra regimet og søger asyl. Russiske statsborgere er konsekvent blandt de tre nationaliteter, der ansøger om international beskyttelse i Polen.

• I 2023 indsendte 1.766 russiske statsborgere sådanne ansøgninger , hvilket placerede dem på tredjepladsen efter hviderussere og ukrainere.

  
  

• Denne tendens fortsatte i 2024. Ved udgangen af september havde 800 russere indsendt ansøgninger , hvilket igen placerede dem på tredjepladsen blandt de største grupper af ansøgere.

  
  

En dybere analyse af dataene afslører imidlertid et fænomen, der kunne kaldes "asylparadokset". Selvom mange russere ansøger om beskyttelse, er det få, der modtager den.

Polens politik med formelt at tillade indrejse for "dissidenter" skaber det indtryk, at modstand mod krigen er tilstrækkeligt grundlag for asyl.

Polsk og international lov kræver dog, at ansøgeren beviser en individuel, velbegrundet frygt for forfølgelse og ikke blot en generel uenighed med regeringens politik eller flugt fra mobilisering.

Som følge heraf opfylder deres sager ofte ikke de strenge juridiske kriterier, selvom mange forsøger denne vej.

Dette resulterer i en enorm forskel mellem antallet af ansøgninger og positive afgørelser. I 2023 var anerkendelsesraten for russere kun 18 % .

I de første tre kvartaler af 2024 fik kun 150 personer ud af 800 ansøgninger indsendt af russere flygtningestatus eller subsidiær beskyttelse, mens hele 500 fik afslag.

Dette viser, hvor høj den juridiske barre er, og skaber en stor gruppe af mennesker, hvis status i Polen forbliver ureguleret.

Visumkrisen: den mest håndgribelige effekt af den nye politik

Data om antallet af visa udstedt til russiske statsborgere af polske konsulater er den mest dramatiske illustration af den politiske ændring efter 2022.

• 2020: 36.460 visaer

• 2021: 31.297 visa

• 2022 (invasionsår): 10.974 visa

• 2023: 4.294 visaer

  
  

Faldet på næsten 90 % i forhold til årene før krigen er et direkte og tilsigtet resultat af suspenderingen af udstedelsen af turistvisa.

De få visa, der stadig udstedes, går til personer fra strengt definerede, exceptionelle kategorier, såsom indehavere af det polske kort, oppositionsaktivister eller repatrierede.

Tabellen nedenfor sammenfatter nøgledata, der illustrerer forskellige tendenser: faldende antal visa og stigende antal indbyggere og ansøgere.

Russiske statsborgere i Polen – Nøglestatistik (2021-2024)

Indikator	2021	2022	2023	2024 (delvise data)
Antal gyldige opholdskort (ved årets udgang)	13.700	15.307	21.000	ikke relevant
Ansøgninger om international beskyttelse indsendt	ikke relevant	ikke relevant	1.766	800 (indtil september)
Positive beslutninger (beskyttelse)	ikke relevant	ikke relevant	ca. 318 (18%)	150 (indtil september)
Negative afgørelser (beskyttelse)	ikke relevant	ikke relevant	ca. 1.448 (82%)	500 (indtil september)
Antal udstedte visaer	31.297	10.974	4.294	1.821 (indtil X)

Polen i Europa: hvordan griber andre lande migration fra Rusland an?

Situationen i Polen er, omend unik på grund af sin geografiske placering og selvsikre politik, en del af et bredere, paneuropæisk fænomen. Sammenligning med andre EU-lande giver en bedre forståelse af omfanget og arten af migration fra Rusland.

Tyskland: den primære destination for emigration

Tyskland har længe været en vigtig destination for migranter fra Rusland og kan prale af en af de største russisktalende diasporaer i EU. Ved udgangen af 2020 boede over 235.000 russiske statsborgere i Tyskland, og data fra 2022 viste 1,4 millioner mennesker med "russisk migrantbaggrund".

Efter annonceringen af mobilisering i Rusland i efteråret 2022 oplevede Tyskland en kraftig stigning i antallet af asylansøgninger fra russere, især unge mænd, der undgik værnepligt.

Alene i første kvartal af 2023 ansøgte 2.381 russiske statsborgere om asyl i Tyskland, næsten lige så mange som i hele 2022 (2.851). Dette viser, at "push"-faktorerne fra Rusland påvirkede hele Europa, ikke kun de lande, der grænser op til det.

Tjekkiet: Skift mod permanent bosættelse

Den tjekkiske sag er særligt interessant, fordi den illustrerer en mere kompleks dynamik. I modsætning til Polen faldt det samlede antal russiske statsborgere med opholdstilladelse i Tjekkiet en smule efter invasionen, fra cirka 45.700 i begyndelsen af 2022 til 42.500 i midten af 2023.

Inden for denne generelle tendens er der imidlertid sket en betydelig strukturel ændring: Antallet af midlertidige opholdstilladelser er faldet, mens antallet af permanente opholdstilladelser er steget. Denne dynamik tyder på en proces med konsolidering og stabilisering af det russiske samfund i Tjekkiet.

Personer med svagere tilknytning eller som opholder sig midlertidigt i landet (f.eks. nogle studerende, korttidsansatte) kan have forladt landet eller ikke været i stand til at få forlænget deres tilladelser på grund af stramningen af politikken.

Samtidig konsoliderede de, der havde boet i Tjekkiet i en længere periode (mindst 5 år kræves for at opnå permanent opholdstilladelse), deres juridiske status.

Dette indikerer diasporaens udvikling mod et mere etableret og mindre transitorienteret samfund.

Tabellen nedenfor opsummerer data for udvalgte lande, hvilket giver os mulighed for at sætte polsk statistik i perspektiv.

Anslået befolkning af russiske statsborgere i udvalgte EU-lande (data for cirka 2023)

Land	Anslået antal russiske statsborgere	Dataår
Tyskland 🇩🇪	ca. 274.000	2023/2024
Tjekkiet 🇨🇿	ca. 42.500	2023
Polen 🇵🇱	ca. 21.000	2023

To perspektiver: Advarsler fra Warszawa og demografisk flugt fra Moskva

Det fulde billede af situationen kræver, at man ser på to sider: Polens officielle holdning til rejser til Rusland og de dybe sociale og demografiske processer, der tvinger russere til at forlade deres land.

Udsigt fra Warszawa: Rejseadvarsel til Rusland

Bruddet i forholdet er gensidigt. Siden marts 2022 har det polske udenrigsministerium konsekvent og kategorisk frarådet alle rejser til Den Russiske Føderation.

Udenrigsministeriets meddelelser fremhæver specifikke trusler, som polske borgere er udsat for:

• Vilkårlige tilbageholdelser og ransagninger af mobiltelefoner foretaget af russiske tjenester.

• Manglende adgang til økonomiske ressourcer (manglende evne til at bruge polske betalingskort).

• Personer med dobbelt polsk-russisk statsborgerskab er i særlig risiko. I henhold til russisk lov behandles de udelukkende som russiske statsborgere, hvilket betyder, at de kan blive udsat for militær mobilisering.

  
  

Disse advarsler demonstrerer en fuldstændig underminering af tillid og normale konsulære forbindelser, hvilket gør rejser til Rusland til en yderst risikabel affære.

Udvandring drevet af demografisk krise

Migration fra Rusland til Polen og andre europæiske lande kan ikke forstås uden at analysere de stærke "push"-faktorer, der opererer i selve Rusland. Landet har i årevis kæmpet med en dyb og langvarig demografisk krise.

Antallet af etniske russere er faldet støt, og krigen accelererede denne proces drastisk gennem tab i frontlinjen, øget stressrelateret dødelighed og, vigtigst af alt, masseudvandring.

Denne proces fandt sted i flere faser. For det første var Ruslands befolkning allerede i en nedadgående spiral før 2022. For det andet,

Den fuldskala invasion, og især annonceringen af "delvis mobilisering" i efteråret 2022, udløste den største emigrationsbølge siden Sovjetunionens fald.

Hundredtusindvis, hovedsageligt unge, uddannede og professionelt aktive mænd, forlod landet for at undgå at blive sendt til fronten.

Dette udgør en massiv hjerne- og arbejdskraftflugt, som vil have langsigtede negative konsekvenser for den russiske økonomi og det russiske samfund.

I denne sammenhæng er de, der ankommer til Polen, Tyskland eller Tjekkiet, ikke blot migranter. De er en del af en historisk udvandring, der er direkte drevet af Kremls politik. De statistikker, vi observerer ved Polens grænser, er derfor ikke kun en afspejling af polsk politik, men også et symptom på Den Russiske Føderations dybe interne krise.

Det komplekse billede af migration i skyggen af krigen i Ukraine

Svaret på spørgsmålet "Kan russere komme ind i Polen?" er derfor bekræftende, men underlagt talrige og præcise betingelser. De døre, der engang var vidt åbne for turister, forretningsrejsende og kulturbesøgende, er næsten helt lukket.

I stedet blev der skabt en smal port, hvorigennem kun personer, der opfylder strengt definerede kriterier, kan passere – dem, der har et etableret arbejds- eller familieliv i Polen, har polske rødder eller flygter fra politisk forfølgelse.

Denne politik, koordineret med de baltiske stater, afspejler en tilgang, der sætter national sikkerhed i første række.

Statistiske data bekræfter tydeligt, at den russiske tilstedeværelse i Polen fundamentalt har ændret sig.

Det er ikke længere defineret af korttidsgæster, men af det år for år voksende antal fastboende, arbejdstagere og asylansøgere, der søger tilflugt i Polen fra den politiske, sociale og økonomiske situation i deres hjemland.

Det juridiske og statistiske landskab er dog ikke statisk.

Det er en dynamisk afspejling af den igangværende krig i Ukraine og den dybe geopolitiske kløft mellem Rusland og Vesten. Så længe konflikten fortsætter, vil "filteret" ved den polske grænse forblive på plads.

Samtidig vil tilstrømningen af mennesker, der søger at undslippe Vladimir Putins regime, sandsynligvis fortsætte, hvilket vil skabe nye udfordringer for Polen og Europa som helhed og forme kontinentets demografiske landskab i de kommende år.